Når en borger med særlige behov skal visiteres til et botilbud, opstår der hurtigt en række praktiske spørgsmål. Et af de mest centrale handler om økonomi: hvem betaler egentlig for opholdet, og hvad skal borgeren selv bidrage med? For mange pårørende og borgere kan finansieringsmodellen bag botilbud virke uigennemskuelig og kompliceret, og usikkerheden om økonomien kan i sig selv bidrage til bekymring i en i forvejen udfordrende periode. Denne artikel forsøger at give et klart og tilgængeligt overblik over, hvordan finansieringen af botilbud fungerer i Danmark.
Det overordnede princip: kommunen har ansvaret
Det grundlæggende princip i det danske system er, at det er kommunen, der bærer det primære finansieringsansvar for borgere med særlige behov. Serviceloven pålægger kommunerne at tilbyde passende støtte og bolig til borgere, der ikke kan klare sig selv på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det betyder, at kommunen som udgangspunkt betaler for selve det pædagogiske og omsorgsmæssige indhold i botilbuddet, det vil sige personaleudgifter, pædagogisk indsats, aktiviteter og den daglige drift af tilbuddet.
Dette gælder uanset om borgeren bor i et kommunalt drevet botilbud eller i et privat, godkendt botilbud som eksempelvis dem, der drives af HabitusHusene. Kommunen indgår en aftale med botilbuddet og finansierer opholdet gennem takstbetaling, der fastsættes på baggrund af tilbuddets driftsomkostninger og den støtte, borgeren er visiteret til.
Hvad betaler borgeren selv?
Selvom kommunen finansierer den pædagogiske indsats og driften af botilbuddet, er borgeren selv ansvarlig for at betale for sin bolig og sit forsørgelsesgrundlag. Det er et vigtigt skel at forstå: botilbuddet er ikke gratis for borgeren, men det, borgeren betaler, dækker alene de udgifter, der svarer til det at have et hjem og leve et almindeligt liv.
I praksis betyder det, at borgeren betaler husleje for sin lejlighed på botilbuddet. Huslejen fastsættes efter gældende regler og er reguleret, så den ikke overstiger en bestemt andel af borgerens indkomst. Borgeren betaler derudover selv for kost og dagligvareindkøb, personlige fornødenheder, tøj og fritidsaktiviteter. Disse udgifter dækkes typisk af borgerens indkomst, der som regel består af førtidspension eller anden offentlig ydelse.
Det er vigtigt at understrege, at ingen borger må stilles ringere økonomisk som følge af et botilbudsophold. Det danske system er indrettet sådan, at borgeren altid skal have et rimeligt rådighedsbeløb tilbage efter betaling af husleje og faste udgifter. Hvis borgerens indkomst ikke er tilstrækkelig til at dække huslejen, kan der søges om boligstøtte og andre former for hjælp.
Boligstøtte og andre ydelser
Borgere, der bor i botilbud med egne lejemål, har i mange tilfælde mulighed for at søge om boligstøtte fra Udbetaling Danmark på samme vilkår som andre lejeboliger. Boligstøtten beregnes på baggrund af borgerens indkomst, huslejens størrelse og boligens areal, og den kan i nogle tilfælde udgøre en betydelig del af huslejeudgiften.
Ud over boligstøtte kan borgere med særlige behov have ret til en række andre ydelser og tilskud. Det kan eksempelvis dreje sig om hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og tilskud til specifikke aktiviteter eller materiel. Kommunens socialrådgiver kan vejlede om, hvilke ydelser den enkelte borger er berettiget til, og det anbefales at få gennemgået dette grundigt i forbindelse med visitationsprocessen.
Takstfinansiering og den kommunale betaling
Den konkrete betaling fra kommunen til botilbuddet sker gennem et takstbetalingssystem. Hver ydelse på et botilbud, det vil sige det pædagogiske tilbud, støtteniveauet og de specifikke indsatser, der er tilknyttet den enkelte borger, prisfastsættes i en takst. Taksten afspejler de faktiske omkostninger ved at drive tilbuddet og levere den pågældende støtte.
For borgere med komplekse og individuelle støttebehov kan der desuden aftales individuelle tillæg til grundtaksten, der dækker den ekstra indsats, som borgeren har behov for. Det er kommunen og botilbuddet, der i fællesskab forhandler og aftaler disse tillæg med udgangspunkt i borgerens visiterede behov.
I Habitus arbejdes der løbende på at sikre, at taksterne afspejler den faktiske og fagligt begrundede indsats for den enkelte borger. Transparens og tydelighed i økonomi og ydelser er en del af det samarbejde, Habitus ønsker at have med de kommuner, der visiterer borgere til deres botilbud.
Hvad sker der, hvis borgeren flytter til et botilbud i en anden kommune?
Det er ikke ualmindeligt, at den borger, der skal flytte til et botilbud, bor i en anden kommune end den, botilbuddet er beliggende i. I disse tilfælde gælder princippet om handlekommune og betalingskommune. Borgerens hjemkommune, det vil sige den kommune, borgeren er tilmeldt folkeregisteret i, bevarer som udgangspunkt betalingsansvaret for opholdet, selv om borgeren fysisk flytter til en anden kommunes geografiske område.
Mellemkommunal refusion er et begreb, der beskriver den situation, hvor to kommuner deler finansieringsansvaret for en borger. I praksis er det dog borgerens hjemkommune, der koordinerer og finansierer indsatsen, og det er denne kommune, der indgår aftale med botilbuddet om betaling og ydelsesniveau.
For pårørende er det vigtigt at vide, at det kommunale tilhørsforhold ikke nødvendigvis behøver at begrænse valget af botilbud til kommunegrænserne. Borgere og pårørende har ret til at ønske et botilbud i en anden kommune, og kommunen er forpligtet til at vurdere dette ønske seriøst, selvom det i praksis kan give anledning til diskussion om økonomi og visitation.
Egenbetaling og rådighedsbeløb
Et begreb, man ofte støder på i forbindelse med botilbud, er egenbetaling. Egenbetalingen er den del af udgifterne til botilbuddet, som borgeren selv bidrager med, og den beregnes med udgangspunkt i borgerens indkomst og de fastsatte regler for, hvad borgeren maksimalt kan pålægges at betale.
Reglerne for egenbetaling er reguleret af lovgivningen og sikrer, at borgeren altid har et rådighedsbeløb tilbage efter betaling af egenbetalingen. Rådighedsbeløbet er det beløb, borgeren har til rådighed til personlige udgifter som tøj, fritidsaktiviteter, toiletartikler og andre personlige fornødenheder. Størrelsen af rådighedsbeløbet reguleres løbende, og kommunens socialrådgiver kan oplyse om de gældende satser.
Det er vigtigt, at pårørende sætter sig grundigt ind i egenbetalingsreglerne inden flytningen, så der ikke opstår ubehagelige overraskelser, når den første regning ankommer. Gennemsigtighed om de økonomi er en del af det gode samarbejde, og et seriøst botilbud vil altid sørge for at informere borgere og pårørende grundigt om de økonomiske vilkår.
Fripladser og særlige støtteordninger
For borgere, hvis økonomi er særlig presset, eller som har særlige udgifter som følge af deres diagnose og støttebehov, findes der i visse tilfælde mulighed for fritagelse for eller nedsættelse af egenbetalingen. Det kræver en konkret ansøgning til kommunen og en individuel vurdering af borgerens økonomi og situation.
Der kan desuden være særlige støtteordninger knyttet til specifikke diagnoser eller behov, eksempelvis tilskud til kommunikationshjælpemidler, særlige boligindretninger eller specialiseret udstyr. Det er kommunens ansvar at oplyse borgeren og de pårørende om disse muligheder, men det kan betale sig at være aktiv og opsøgende i sin dialog med kommunen, da ikke alle rettigheder nødvendigvis bliver fremhævet af sig selv.
Den praktiske økonomi i hverdagen
Ud over de overordnede finansieringsstrukturer er der en række praktiske økonomiske spørgsmål, der opstår i hverdagen på et botilbud. Hvem administrerer borgerens økonomi, hvis borgeren ikke selv kan? Hvordan håndteres udgifter til fællesaktiviteter? Hvad sker der med borgerens opsparing?
For borgere, der ikke selv er i stand til at administrere deres økonomi, kan der beskikkes en værge eller en bisidder, der hjælper med at varetage de økonomiske interesser. Reglerne for værgemål administreres af Familieretshuset, og en pårørende kan i mange tilfælde blive beskikket som værge, hvis borgeren ikke selv kan varetage sine interesser.
I Habitus lægges der vægt på, at den enkelte borgers økonomi håndteres med respekt, transparens og med borgerens bedste interesser for øje. Pårørende kan altid henvende sig til personalet med spørgsmål om den daglige økonomi og de praktiske forhold, og kommunikationen om økonomi bør altid være åben og tilgængelig.
Hvad koster det at bo i et Habitus-botilbud?
Det er ikke muligt at angive en fast pris for et ophold i et af Habitus’ botilbud, da udgifterne afhænger af borgerens individuelle støttebehov, det konkrete botilbuds takststruktur og de aftaler, der indgås med den visiterende kommune. Habitus arbejder med en transparent takstmodel, hvor ydelserne er tydeligt beskrevet og prisfastsat i overensstemmelse med gældende regler og kommunernes krav.
Pårørende og borgere, der ønsker konkrete oplysninger om økonomi og betaling i forbindelse med et ophold i et af Habitus’ botilbud, opfordres til at tage direkte kontakt til Habitus eller til den visiterende kommune. En åben og ærlig dialog om økonomi er en forudsætning for et godt samarbejde, og Habitus’ medarbejdere besvarer gerne spørgsmål om de praktiske og økonomiske aspekter af et botilbudsophold.
Økonomi som forudsætning for tryghed
Økonomi er sjældent det første, man tænker på, når man overvejer et botilbud til et familiemedlem med særlige behov. Men usikkerhed om de økonomiske vilkår kan skabe bekymring og utryghed i en i forvejen sårbar periode. Derfor er det vigtigt at søge klarhed tidligt i processen og sikre sig, at man som pårørende forstår de grundlæggende mekanismer i finansieringen.
Det danske system er grundlæggende indrettet til at sikre, at borgere med særlige behov kan modtage den støtte, de har brug for, uden at de eller deres familier belastes urimeligt økonomisk. Kommunens ansvar er vidtgående, og der er en lang række ordninger og ydelser, der supplerer hinanden for at sikre, at borgeren kan leve et godt liv inden for de rammer, et botilbud tilbyder. At kende disse ordninger og aktivt gøre brug af dem er en vigtig del af at være en ressourcestærk og engageret pårørende.
